onsdag den 15. februar 2012

lige meget hvor man går kommer skyggen. jeg har altid samlet på skygger. lige siden jeg var barn har de fået mig til at standse op og studere dem. jeg kan huske jeg afleverede flere film nede hos galefotografen på Nordre strandvej. Han tilbød altid at fremkalde dem igen. Hvad mærke fører du min dreng? kodakklik hr. g. Han kunne ikke forstå at billederne var så mørke. Men han var også vant til at der var mennesker på. for ham var fotografier glade konfirmander og ferieminder. Jeg begyndte at si dem ind mellem glade konfirmander og ferieminder. På dem måde fik jeg dem alligevel gratis, og så var både galefotografen og jeg glad.  Med tiden er der blevet flere og flere af dem, nu er jeg begyndt at fange dem med min telefon. På den måde bliver de hængende længere. jeg tror det var H.C.Andersens historie der startede det.  den med skyggen og manden der forsvandt fordi skyggen gerne ville leve hans liv. Sådan er det ikke med mine skygger. jeg ønsker ikke de skal udvikle intelligens. De lever fint som skygger. men der er et bestemt tidspunkt, lige før mørket, der sidst på eftermiddagen hvor skyggerne er mere levende end os. Det er i den brændte time.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar